Henrik Ibsens skrifter

​Benyttende mig af Deres Majestæts nådige tilladelse vover jeg herved i underdanighed at fremlægge for Deres Majestæt ​et exemplar af mit nye skuespil.

At skrive og udgive dette arbejde just nu, forekom mig at være en ​tidsmæssig gerning. Der har nylig ​fra andet hold gennem digtning været rettet angreb på institutioner, som er sammenvoksede med vor hele nationale fortid, og af hvis bevarelse vor hele folkelige velfærd og fremgang afhænger. Jeg har derfor troet, det kunde være gavnligt at lede almenhedens syn og tanke hen i en anden retning og vise at ​usandheden ikke ligger i institutioner, men i samfunds-individerne selv; at det er det menneskelige indre, sjælelivet, som må renses og frigøres; at det ikke er de ydre friheder, som skal eftertragtes, men derimod den åndelige personlige frigørelse, og at denne kun kan erhverves og tilegnes af mennesket selv, derved at hans livsførelse har sandheden til grundlag og udgangspunkt.

Alt dette findes intetsteds direkte udtalt i bogen; men det er mit håb at læseren vil sige sig det selv og tilegne sig denne anskuelse, der er min digtnings kerne.

Min højeste løn vilde være opnået, hvis Deres Majestæt måtte bifalde dette arbejdes grundtanke og form. Det exemplar, som hermed følger, ​nedlægges ikke alene for Sveriges og Norges Konge, men også for den ​skald, der har spredt fornyet glans over Nordens literatur.

I ​ærefrygtsfuld hengivenhed